De to nordfynske golfbaner er åbne for alle, der har lyst til at snuse til sportsgrenen, når Dansk Golf Union holder Golfens Dag i samarbejde med landets golfklubber.
Gå med på Golfens Dag
Søndag den 19. april vil der være rig mulighed for at få stillet nysgerrigheden, når HCA Golf og Langesø Golf holder åbent hus på Golfens Dag.
På HCA Golf ved Bogense vil der fra klokken 10.00-15.00 være mulighed for at få rundvisning, blive instrueret i teknikken, deltage i konkurrencer, prøve at spille på bane samt at få en orientering omkring medlemsskab. Det eneste, man skal gøre, er at møde op foran klubhuset i det nævnte tidsrum.
Langesø Golf Club vil køre tre hold for alle interesserede fra henholdsvis klokken 10.00, 12.00 og 14.00. Her vil man ligeledes blive instrueret i teknikkerne samt komme ud på banerne og prøve sportsgrenen af, ligesom der vil være mulighed for at vinde et prøvemedlemsskab til klubben.
Besøg de to golfklubbers hjemmesider her: