Søndersø vil i august 2018 ligge land til en VLR-koncert. Der vil ikke kun være lækker musik om aftenen, men dagen byder også på aktiviteter for børn og voksne.
Fest og farver til Søndersø
I år 2018 kommer der en stor koncert til Søndersø. Denne gang med radiostationen VLR. De to tidligere års Skala-koncerter afløses nu af en VLR-koncert i august 2018. Og for at det hele ikke skal regne væk som i fjor, bliver den kommende VLR-fest pakket ind i et telt.
Nyt koncept
Det nye koncept byder på aktiviteter for børn og voksne i løbet af dagen, og om aftenen vil der være VLR-koncert. Og hvor Skala-koncerterne baserede sig på gratis adgang og ungdommelig musik, henvender VLR-koncerten sig til børnefamilier og et mere modent publikum.